"Hvis det er"

Af Helle Helle
Samleren, 164 sider, udgivet december 2015
Anmeldelse

Roar er 48 år, IT-supporter og en temmelig anonym type. Da han på en firmatur beslutter sig for at lufte løbeskoene i skoven, farer han vild og møder en kvinde, der heller ikke kan finde ud af de tætvoksende omgivelser. Mobilen har intet signal, mørket falder på, og sammen må Roar og kvinden kæmpe mod tørst, træthed og skjulte skeletter i skabet.

Det er næsten synd for Helle Helle. En kvinde med åbenlyst talent og en ordknap realisme, der både har resulteret i national og international lovprisning. For det er bare svært ikke at have forudindtagede meninger om forfatterinden, hvis minimalistiske sprogbrug får samtlige dansklærere til at ligne lykkelige emojier. Helle Helle har for mange været et kedeligt bekendtskab i gymnasiet, og det er der ikke så meget at sige til. Plottet skal man lede længe efter, da alting foregår i det skjulte, og som læser er det derfor din egen opgave at kradse lidt i lakken for at finde frem til fortællingens underliggende nerve.

"Hvis det er" lever på alle måder op til Helle Helles ry. Koncentrationsevnen blev for alvor udfordret, da jeg havde mere end almindeligt svært ved at forene mig med, at hverken plot eller beskrivende detaljer var til stede. Halvvejs igennem fortællingen gik der dog et lille lys op for mig. For selv om ordene er få, er de vanvittigt velvalgte og afslører overraskende meget om hovedpersonerne. Deres opførsel lægges under lup, når man ikke har andet at fokusere på, og pludselig opdagede jeg en historie, som indledningsvis var fløjet hen over hovedet på mig. Jeg endte ligefrem med at blive en smule fascineret af det minimalistiske univers, som ligeledes bød på en fremragende, underspillet humor. Jeg kan derfor sagtens anbefale, at du hiver "Hvis det er" ned fra hylden, hvis du ligesom mig har haft en periode fuld af lette titler og nu trænger til at ruske op i de vante læsevaner. Du skal bare ikke forvente en plotbærende page-turner.